Finkultur og aldersforvirring

På Brandts.

Receptionisten med de vilde, røde lokker efterspørger min alder.

”26”  siger jeg.

”Så bør du købe et årskort. Det er tjent ind allerede ved to besøg, og så er der en masse frynsegoder”.

Solgt, tænker jyden i mig.  Køber årskortet. God sælger.

Der er stort set ikke et øje. Kan høre, hver gang jeg tager et skridt. Brædderne afgiver så meget lyd, at man skulle tro, jeg havde skruet mig ned i et par stiletter. Undrer mig over, hvor alle folk er henne. Min undren udmunder sig i en konklusion. De sidder sikkert stadigvæk i de varme stuer, og spiser sig tykke i påskemad. Vader højlydt rundt. Først til Trine Søndergaards fotoudstilling med de mærkelige stofklædte kvinder. Aner en form for melankolsk stemning bag de mange lag. Fornemmer en tiltrækning på et højere plan. Derefter forbi Morten Søndergaard. Hans værk rammer mig lige i hjertekulen. Installationskunst med kraftfulde budskaber. Et stort areal med hvidt marmorgulv beklædt med indgraverede tanker om livet. Overvejer i et kort øjeblik, hvorfor jeg ikke blev kunstner.

”Hvis intet er nok”

”Hvis lykken ikke kan finde dig”

Får en klump i halsen. Det er sgu tunge, filosofiske tanker. Tanker som jeg selv har dyrket. Siger farvel til kvinden med de røde, vilde lokker. Bevæger mig videre til afdelingen ved Brandts passage. Keder mig over Vilhem Lundstrøm. Morer mig til gengæld over de citater, der er vedhæftet malerierne. Han opfordrer mennesker til at købe kunst de ikke bryder sig om. “Man skal helst fortryde købet, for på den måde, bliver det aldrig kedeligt”. I et andet rum sidder en vagt tilbagelænet i sin vagtstol. Der er fuldkommen stilhed. Kigger lidt medfølende på hende. Hun må kede sig bragt. Går målrettet videre mod sanseudstillingen af Alfio Bonanno. Et Vandfald. Et ultraviolet spejlrum. Bølgebrus. Et akvarie med selvlysende svampe. To børn leger rundt om mine nu neonfarvede Stannies. Syret udstilling, tænker jeg for mig selv.

Ud fra Bonannos univers og op på øverste etage. Her er heller ikke et øje. Lokalet er malet i kongeblåt. Store bogreoler fra gulv til loft. Et stort, mystisk maskineri er placeret i rummets midte, og jeg er omgivet af udefinerbare elektroniske lyde. Et mediemuseum. Min ryg begynder at knirke. Den store skuldertaske har givet mig en del ufrivillig styrketræning. Sætter mig ned med hovedet begravet i telefonen. Fornemmer en skikkelse komme mod mig. En vagt. Hun har kort hår. Lidt grå stænk.

”Vi lukker nu, beklager”

Får tasken kastet tilbage over skulderen, mens hun venligt og bestemt sørger for, at jeg ikke sløser den. Jeg er på vej hen til trapperne mod udgangen, da hun pludselig siger:

”Havde du egentlig købt billet?”

”Ja, det har jeg da”  får jeg fremstammet.

Hun kigger på mig med et tvivlende blik.  Jeg fornemmer en irriterende varme sprede sig i kroppen. Står sgu og bliver helt i tvivl. Havde jo købt en samlet billet til hele udstillingen. Årskort, endda. Hun stopper mig midt i mine tanker, som havde hun læst dem på forhånd:

”Vi er ikke en del af Brandts. Du skal købe billet. Men det er lige meget.”

Kigger spørgende på hende.

”Hvor skulle jeg så have købt billet?”

”I receptionen”, får hun sagt, mens et fjoget smil breder sig fra øre til mund.

”Hey, hvor gammel er du?”

”Øh, 26”, svarer jeg, i en undren over hvad den information skal gøre godt for.

Hun giver mig elevatorblikket, mens hun svarer mig:

”26?” Jeg troede du var under 18. Det er nemlig gratis at komme ind, hvis du er under 18.”

”Det tager jeg som en kompliment”.

Hun griner højlydt med hendes varme, åbenlyse uforståenhed.

”Du virker som en på under 18”.

”Jeg holder mig åbenbart godt” får jeg sagt.

Forlader Brandts, og kvinden der mente, jeg stadig var teenager. Retter på cappen, mens en tankestrøm pulserer rundt i knolden på mig.

Ser jeg virkelig så ung ud? Er det mon min mangel på rynker? Min tøjstil? Eller hvad er det, der gør, at jeg ligner en, der har skamdrukket af ungdommens kildevand? Jeg burde tage det som en kompliment. Gjorde jeg egentlig også, indtil det slog mig, hvor meget vi bliver dømt ud fra vores udseende. Får et stik af utilfredshed i maven. Slår det hen.

Ved dog nu, at jeg kan snige mig ind på Mediemuseet med en børnebillet.