Et slot og et genfærd

Bagjul og akavede kys

 

Bagjul. Et koncept, som fanden må have skabt. Har aldrig været den store tilhænger af højtider. De minder mig ofte om dysfunktionelle familieforhold, og får mig mest af alt til at sidde tilbage med en underlig tung mavefornemmelse.

Klokken er 20.00

Alt har været lukket, og det skaber en irriterende stiltilstand.

Trækker vejret tungt.

Har brugt hele dagen på at pakke alle mine flyttekasser ud. Efter 4 stride timer er jeg endelig færdig. Det er faktisk første gang, at jeg ikke har en flyttekasse stående uskyldigt henne i hjørnet “just in case”. In case af, at jeg skal flytte igen lige om lidt. Men nu kan jeg blive her. I hele 2 år. Kan mærke, at jeg overmandens af en helt underlig følelse. En følelse, der er svær at definere.

Har brug for afveksling fra flyttekasser og nostalgi.

Klokken er 22.00

Smutter spontant på PåTaget.

Krammer i øst og i vest. Mest i vest.

Får stukket en drink i hånden. “Det sædvanlige”. Overvejer i et kort sekund, om jeg kommer her for tit, siden jeg kan have en ”det sædvanlige”.

Drikker det sædvanlige fra et sort sugerør, og de gennemsigtige dråber passerer hurtigt igennem systemet, og sætter sig som en blid summen i hovedet. Baren føles anderledes i dag. En masse nye ansigter har sneget sig ind på mit territorium. Jeg fornemmer en presset stemning, der gør mig en smule utilpas.

Lokalet er fyldt af røg. Et par stykker har vovet sig ud på dansegulvet, og laver et par forbudte trin i en rus af forglemmelsens eliksir. Musikken pumper. Den kvindelige DJ med de runde briller klager over, hvor dårligt det er. Jeg giver hende ret. Knipser billeder i forsøget på at finde en ro midt i alt det ydre kaos, og stemmer, der forsøger at overdøve hinanden. Fanger tilfældigt ingeniøren i min kamerasøger.

Vi krammer. Jeg går.

Forlader den pumpende bas og de midlertidige bekymringsløse ansigter.

En besked tikker ind fra ham. Ingenøren.

“I fucking miss you”.

Sukker. Mest over det faktum, at mænd først fatter hvad de har mistet, når det er for sent. Tager den falske læderjakke på, og vikler mit alt for store halstørklæde et par gange rundt om halsen.

Klokken er 2.30

Skruer de sorte høretelefoner ind i øregangen, og hører ”Dårlig Sex” med Thomas Buttenshøn for fuld udblæsning.

Chatter ham den flotte op. Jeg har set ham to gange før. Han bor selvfølgelig i København, men er på julebesøg i Odense. Ignorer stemmen i mit hoved, der forsøger at fortælle mig, at det er en pænt dum idé at skrive til ham nu.

“Er du i byen?”

“Ja, hvor er du?”

Klokken er 3.00

Kigger efterhånden lidt forpustet på klokken. Han har stadig ikke meldt noget klart ud. Hader at vente på svar. Går hjem til min lejlighed. Forbander på vejen kort min utålmodighed. Mine øjenlåg er efterhånden ret tunge, og mit hoved presser en smule. Mit hår lugter surt fra røgen på baren. Begynder så småt at fornemme de mørke rander, som vanligt sætter sit stempel efter for mange timer uden søvn samt muntert selskab af alkohol.

30 min. og et par beskeder senere står han uinviteret foran min hoveddør. Hans hukommelse fejler tydeligvis ikke noget. Han spørger om jeg er sulten. Og om jeg giver en kop the. Tænker kort, om han tror, min besked var et booty-call. Slipper tanken. Tager imod hans egen invitation, mens jeg varsler om flytterod.

Mærker et sug i maven, da dørtelefonen ringer.

I døren står den flotte mand. Hans stemme er en smule påvirket af julehumle, men ellers forholder han sig forbavsende ædru.

Vi drikker varm rooibosfarvet julethe, mens vi snakker i øst og vest. Mest i vest. Om barndom og fremtidsdrømme til lyden af Frank Oceans ”Orange Channel”, som strømmer ud af mobilhøjtaleren.

Byder ham på overgæret vin.

Hans brune øjne, som gemmer sig bag de lange øjenvipper, kigger intenst på mig, mens pupillerne spiller sig ud som store, sorte ringe. Han advarer om et kys. Tænker kort, hvorfor han behøver at italesætte det. Bliver konfus og ødelægger øjeblikket.

Han siger, at jeg er alt for kontrolleret, imens han giver mig den type kram, der er lidt for langt. Men også lidt rart.

Kysser et halvakavet farvel.

Han går.

Sidder tilbage med en mystisk følelse i kroppen.

Hvad fanden var det?

Sipper lidt flere pressede, sure druer.

Lægger mig under dynen i lejligheden, som efterhånden har fået en anden stemning. Ved ikke, hvad jeg skal tænke, så stirrer blot på den mørkegrønne Monstera plante, som er placeret ved fodenden. Er jeg virkelig kontrolleret? Slipper tanken og overgiver mig til drømmeland.

Drømmer livligt om flodbølger og en strandet færge.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et slot og et genfærd