At finde ro i larmen

10 ting du kan trøste dig med, hvis du ikke skal til festival

Uden at det skal komme til at lyde som råd fra et dameblad (for sent, I know), så er her 10 ting, som kan tørre tårerne bort, når festivalsæsonen er over os, og du ikke nødvendigvis er en del af den.

1. Du kan nyde en slow morgen med hjemmelavede pandekager og takke for de ikke-eksisterende tømmermænd.

2. Hvis du bor i Odense, har du hele byen for dig selv! Awesome, hvis du er til ro. Mindre awesome, hvis du er rastløs som mig. Så hop hastigt videre til punkt 3.

3. Du slipper for semi-permanente høreskader.

4. Du formindsker chancen for at erhverve dig en omgang klamydia eller andet godt i din brandert.

5. Du sparer en masse penge, som du kan bruge til at forsøde livet med på andre fronter. Eksempelvis med brunsviger. 106 stykker svarer til en Tinderbox-billet. Siger det bare.

6. Du har tid til at lave alle aktiviteter, der kan foretages på egen hånd. Alle dine venner er nemlig med stor garanti smuttet, for at feste til de segner. Overvej yoga eller noget meditativt.

7. Du kan drikke alt den vin du orker, uden at nogen dømmer dig. Og hvis de prøver, kan du blot referere til deres festival-udskejelser. Eller blot sige at du er på vej til festival. Hver dag er nu en potentiel forfest.

8. Du kan også trøste dig med, at du ikke skal vade rundt i mudder til anklerne, med blærebetændelse, en forkølelse under opsejling og en konstant stank af urin hængende efter dig.

9. Du kan sove i din egen seng, og få den skønhedssøvn som du fortjener. #BecauseYou’reWorthIt

10. Du kan vågne op i morgen og tænke, at du rent faktisk har været produktiv. (Yiiihaa..)

5 kommentarer

  • Ha Ha fedt indlæg.. Og man kan jo stadig nyde musikken. Jeg så feks Suspekts koncert på DR3 i nat.. det var som at være der.. 😛

    Rigtig god weekend..

    Knus Jeanette <3 – http://www.jeasblanketanker.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hjernestorm

      Tak for din kommentar – glad for det faldt i god jord. 😉
      Og nææh, er det rigtigt?! Hvordan er det gået forbi min næse, at det kunne streames!
      Tak for tippet. :p

      Og rigtig god weekend til dig også, Jeanette <3

      Knus Hjernestorm (en – i øvrigt – hardcore Suspekt fan 😀 )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Koncerten kan stadig ses på dr’s hjemmeside frem til d 1 tror jeg.. 😛

      Knus Jeanette <3
      http://www.jeasblanketanker.dk/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, hvor er det godt. Især den med, hvor mange penge, man sparer! Jeg skal heller ikke til festival denne gang.

    God – helt almindelig – weekend til dig 😜👌🏼
    Louise
    sludrechatol.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hjernestorm

      Arrh, dejligt at høre! Så kan du få råd til meget mere br(ååå)nsviger. 😀

      Og mange gange i lige måde! <3

      Kh. Hjernestorm

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At finde ro i larmen