Sådan kom jeg over min angst for at tale i større forsamlinger

Men er jeg sådan helt-helt over det? Nok ikke. Bliver jo stadig rød i hele hovedet til tider (som jeg også har skrevet mere om HER). Men det er en god nervøsitet. Den slags der får mig til at performe bedre, og giver mig det famøse adrenalinsus. Før i tiden var alt i denne dur bare drøn ubehageligt.

Jeg har lavet en lille liste, med de ting som har hjulpet mig med at gøre ”scenen” til en tryg platform, fremfor et sted jeg har lyst til at løbe skrigende bort fra. Mange af disse punkter har jeg også brugt i forbindelse med eksamenssituationer.

1. Først og fremmest har jeg brugt meget tid på at øve mig! Det lyder muligvis banalt, men når noget ligger så dybt begravet i ens adfærd, sker det sjældent fra den ene dag til den anden. Det har i hvert fald ikke været tilfældet for mig.
   

   ---

2. Find noget du er god til. For mig blev det meget lettere at tale, når jeg faktisk kunne fortælle om noget,  jeg fandt enormt interessant. Og efter noget tid var det meget lettere at overføre samme strategi til de emner, jeg følte mig mindre tryg i.
   

   ---

3. Vær’ opsøgende. Prøv det af. Find events. Bliv frivillig. Tilbyd at holde velkomsttalen. Det var nok det mest grænseoverskridende trin, men det var først her, uden for min comfort zone, at jeg udviklede mig enormt meget.
   

   ---

4. Kold som is. Ej, det er selvfølgelig ikke helt sandt men så alligevel – især for et analyserende sind som mit! Jeg har brugt meget tænkeplads på at overveje, hvad andre nu mente, om det jeg sagde. Mon de grinte, hvis jeg sagde noget forkert? Eller var jeg slet ikke velformuleret nok? Hvad ville DE mon ikke tænke? Det punkt har jeg arbejdet en del med at få tryllet væk. Først og fremmest fordi jeg i bund og grund ikke aner hvad de tænker. Og hvis der bliver grint, er det nok et tegn på deres manglende selvværd og ikke et tegn på min præstation. Vildt, at det tog mig så lang tid at indse. Så jeg prøver at gøre mit bedste, ud fra det jeg har at byde ind med – og det er godt nok. Hvad andre tænker, er for så vidt ikke noget jeg behøver at bryde mit hoved med.
   

   ---

5. Indtag scenen – fra start! Der er ikke noget værre end at komme dårligt fra start. Det kan for mig være helt afgørende, hvordan jeg vælger at træde ind i et rum, og hvordan jeg placerer mig på ”scenen”. Min erfaring siger mig, at hvis jeg selv tror nok på det, så skal andre nok også.
   

   ---

6. Kropssprog. Vi taler meget mere med kroppen end hvad de fleste er klar over. Derfor har det hjulpet mig at få styr på det (i grove træk), så jeg naturligt fremstår mere troværdig, selvsikker og åben.
   

   ---

7. Slap af. Både før og efter. For mig virker musik i ørene fremragende.
   

   ---

8. Undgå at være sammen med andre nervøse mennesker. Det er faktisk nok det, der kan få mig mest ud af kurs. Flere angste/nervøse mennesker i flok har en fremragende evne til at piske en stemning op – og ikke af den gode slags. For mig har det være en gave at stille mig blandt de positive og powerfyldte mennesker før jeg perfomer (hvis der er nogen). Det smitter nemlig også! Alternativt vælger jeg bare at finde mit eget space indtil jeg skal på.
   

   ---

9. Det er ok at være nervøs – det er faktisk en ret naturlig følelse. Jeg vælger bare, at lade være med at give det for meget fokus, og tænker derimod på alt det som jeg OGSÅ er. Spændt, dygtig, har styr på det osv. Hvis jeg hele tiden går og fortæller mig selv at jeg er nervøs, så bliver det mit fokus, og det smitter af på hvad jeg udstråler, og når jeg udstråler nervøsitet smitter det af på omgivelserne, og når omgivelserne fornemmer nervøsiteten er det lettere for dem at dømme – you get the point.
   

   ---

10. Jorden går faktisk ikke under. Altså, hvis jeg nu alligevel står der og kampsveder og alt går i sort. Jamen, så er det bare sådan det er. De gange det er sket, har jeg efterfølgende kigget på hvorfor jeg kom helt derud og gået tilbage til punkt 1.
    

    ---