En færge og en mystisk fisk

Klokken er 22.00.

Ankommer til havnen. Der skal være festivitas.

Foran mig ligger en stor færge til. ’Harald Blåtand’ er den døbt. Den ligger der – helt stille og uskyldig. Men man ved den gemmer på noget. På afstand er det muligt at kigge ind ad de små, cirkelformede skibs-ruder, som afslører det farvespil og undergrund, der udspiller sig bag skroget.

Gør min entré med Fødselaren. Der bliver knipset billeder.

Bevæger benene op ad den stejle trappe til øverste etage. Her er semi-dødt men hyggeligt. Samme kitschede stemning som vanligt til disse arrangementer, hvis man da lige ser bort fra det faktum, at vi er på en færge. Rummet er oplyst i dybe lilla og pink nuancer. I krogene rundt omkring sidder mennesker og fester internt.

Der har været bingo banko. Gik glip af det. Ærgrer mig i et splitsekund, da jeg ser bingopladerne ligge sporadisk placeret på de halvtomme borde. Til gengæld har baren åben. Den fremstår som en tom kantine, med tomme kølerhylder og en kold stemning. Tre små billeder i grønne rammer udgør barens lettere provokerende udsmykning. Baren byder på øller, primært. Og gratis shots. De forfærdelige lakrids-mynte shots. Springer over de gratis glæder, og snupper mig en bajer.

Går undersøgende til værks, og bevæger mig ud for en smøg. Himlen er klædt i sort i modsætning til mit humør. Bliver introduceret for en masse mennesker. Fødselaren forlader mig. Forsøger at smalltalke med de umiddelbare interessante mennesker. Spotter en pige med disko-sko. Efter en lang smøg i et yderst observerende mode beslutter jeg mig i stedet for at tjekke dansegulvet ud.

Støder ind i en lærer. Han byder på vodka-cola. Det smager ligesom Peters Sommersaft. Altså, sådan noget hvor det er umuligt at smage, at der overhovedet er alkohol i. Farligt. Står først og observerer hele scenariet. De dansende mennesker og deres silhuetter. Folieudsmykningen som hænger ned fra loftet som noget fra det ydre rum. Læreren byder op til dans. Bevæger kroppen i rytmen til disko-kongen fra Chicago i en cirkel af indviede danseglade, semi-fulde mennesker.

Går tilbage ovenpå for at forsyne mig med humle. Kigger på kvinden i baren.

”Hva, de billeder der, hvem tilhører de?” får jeg sagt.

”Det er trøstepræmier fra Bingo-banko. Var du da med?”

”tja-jno” får jeg fremstammet.

”Jamen, du tager det bare”.

”Tak, den er jeg allerede mægtig glad for!”

Med min ikke-fortjente trøstepræmie i hånden begynder jeg at nærstudere billedet. To kvinder med hver sin store barm. Den ene holder hænderne på den anden piges bryster. Og midt i det hele er der placeret en stor, fed fisk. Med trutmund. Absurd. Må finde ud af hvilken fisk det er.

Henvender mig til en fyr i skjorte:

”Undskyld, jeg har et spørgsmål. Hvilken fisk er det her? Det er et meget seriøst spørgsmål, som jeg i dén grad har brug for et konkret svar på.”

Han kigger noget mærkeligt på mig, og bliver lidt rød i hovedet.

”Puha, det ved jeg godt nok ikke. Men hun har da et par dejlige bryster”.

Hiver fat i et par andre mænd. En gætter på en aborre. En anden på brasen. En tredje på en tunfisk. Tager billedet ned i tasken, før jeg beslutter mig for at forlade færgen.

Mit social-barometer har nået sit højdepunkt. Til gengæld fandt jeg aldrig ud af, hvilken fisk der var tale om.