Når kroppen snakker – uden du ved det!

Har du nogensinde undret dig over, hvad du rent faktisk udstråler? Altså, at kroppen faktisk er i stand til at tale din sag, selvom læberne er sammenbidte og på mute? Måske har du som mig til tider haft en fornemmelse af, at en anden ikke kan lide dig, men på ingen måder haft en god forklaring? Kun mavefornemmelsen. Jeg har oplevet det en del gange, og jeg tror efterhånden, at jeg har luret den!

Jeg fik lidt en aha-oplevelse for et par år siden, da jeg i forbindelse med et arrangement skulle gå catwalk. Jeg siger jer – jeg følte den virkelig! Og jeg var helt sikker på, at alle i rummet kunne mærke den fede energi, som strålede ud af mig. Men det var bare ikke lige tilfældet (til min store overraskelse). Tværtimod var min energi og kropssprog så vagt, at koreografen måtte henvende sig i afmagt og uddybe, “at det virkelig ikke nyttede noget at gå i et med væggen”. Avs! Hvordan søren er det muligt at tro, at man udstråler noget helt andet, end man i virkeligheden gør? I den nævnte situation skal det siges, at var jeg åndsvagt nervøs. Det kom også til udtryk i form af en voldsomt vibrerende nerve ved mundvigen, der var holdt ved selskab af en omgang tics og svedige håndflader. Selvom hovedet mentalt var fit for fight, så var min krop et helt andet sted – og det havde den ingen hæmninger ved at signalere. Jeg har derfor set det som en udfordring at få både krop og hoved med samtidigt – især hvis situationen er et stykke væk fra den magelige comfort zone og diverse autopiloter. Eller helt alternativt, at jeg har ønsket at udstråle, at jeg er mere selvsikker, end jeg egentlig er.

Det fører mig hastigt videre til dette spørgsmål: Gad vide hvor mange gange jeg i mit liv har udstrålet noget uønsket? Det er selvfølgelig nyttesløst at dvæle ved fortiden, men ikke desto mindre, tankevækkende. Og for at vende tilbage til sagen – det jeg har luret er, at jeg reagerer meget kraftigt på mine instinkter. På et ubevidst plan afkoder jeg de signaler, der bliver afsendt fra modparten. Men jeg sender også selv en masse små og store beskeder afsted via mit kropssprog. Har jeg derfor fornemmelsen af, at en person ikke synes, jeg er den fedeste, så er det helt sikkert fordi, at der er blevet sendt nogle “hints”. Non-verbalt, vel og mærket (kan selvfølgelig også være verbalt, og så er jeg sjældent i tvivl). Det gælder begge veje, og gælder selvfølgelig også til den positive side. Kroppen har dermed snakket for mig og til mig og fortalt mig, om jeg står overfor lort eller lagkage (og alt derimellem). Kroppen er altså den ultimative løgnedetektor, hvis man da ved, hvordan den skal aflæses. Det sker nemlig helt ubevidst, med mindre man er utrolig kontrolleret – hvilket jeg tror, de færreste er. At lære kropssprog er ligesom at lære et nyt sprog, fik jeg engang fortalt. Det er jeg desuden helt enig i. Det tager nemlig tid og øvelse at mestre det. Desuden er det ret komplekst. Kroppen er jo kompleks. Men for at forsimple kompleksiteten har jeg fremstøvet et link (klik HER), hvor der er opstillet 10 “negative” og 10 “positive” typer af kropssprog. Måske du kan kende dig selv i et par af eksemplerne?