Er jeg introvert eller ekstrovert?

Jeg er blevet rødhåret!

Kender I det, når der bare er hårdt brug for forandring? Jeg ser lidt den slags, som et hurtigt fix (hvilket nok også er grunden til, at jeg i mine yngre dage havde en ny hårfarve hver måned). Ha. Jeg tog dog en beslutning for et par år siden om, at jeg ALDRIG ville farve mit hår igen. Meeen, man har vel et standpunkt til man tager et nyt. Aftalen (med mig selv) lød også på, at skulle jeg endelig få en hjerneblødning og gøre det alligevel, blev det hos en frisør og ikke et DIY-projekt.

Men når jeg nu først har besluttet mig for noget, eller bare besluttet at der skal ske noget… Og alligevel står der i Matas (hvor jeg efter lidt for lang tids stirren på hårfarvehylden, overvejer, om de tror jeg er en butikstyv)…  Tja, så overmandede en pludselig trang mig, der gjorde, at jeg nærmest rev to pakker hårfarve ned fra hylden og gik til betalingsskranken.  Det skete med en blandet fornemmelse. Men hey – det er jo meget billigere end turen til frisøren. Og så er det jo næsten obligatorisk at være en nærig grip som SU-modtager…

Nå… Men inden jeg gav mig i kast med den kobberrøde, rådførte jeg mig lige hos min mor. Også selvom jeg egentlig havde taget beslutningen på forhånd. Lidt sjovt, da det næsten er blevet et mønster. Jeg rådfører mig ofte først, når jeg er så langt i min beslutningsproces, at jeg egentlig bare gerne vil  bekræftes i, hvorvidt jeg småtosset eller genial. Min mor har efterhånden accepteret, at jeg går mine egne veje. På den anden side ved hun også godt, at jeg hjertens gerne vil, at hun gider at lægge øre til. Og hun prøver virkelig!

Mig: Øh, ringer lige, da jeg har købt to pakker hårfarve. I rød. Eller kobber-blond.

Mor: Nå, spændende! Send mig lige et billede når du har fået det farvet og tørret.

Mig: (sender billede)

Mor: Det ser rigtig flot ud til dig. Liv og spil (og en lille møs-smiley)

Mig: (Mærker et stik af selvtilfredshed over mine egne hårfarvnings-skills) Yay! Tak! Er faktisk også ret tilfreds selv. (hjerte-emoji)

Dagen efter ringer jeg til min far:

Mig: Du har lige fået en rødhåret datter.

Far: Suk. Hvorfor?

Mig: Havde bare brug for en forandring. Og det er faktisk blevet ret så pænt!

Far: … Hvor lang tid tager det om at gro ud igen?

Mig:

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er jeg introvert eller ekstrovert?